Verdens bedste idé indenfor indpakning er da gaveposer!

Jeg er fuldstændig forelsket i ideen omkring gaveposer. Det er en af de bedste ideer, nogen er kommet på i lang tid. Jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke er den nyeste idé, men jeg synes altså, det er smart, at man kan genbruge poserne igen og igen, modsat gavepapir, som man jo gerne bare smider ud efter brug.

Jeg synes, det er at slå et slag for miljøet at bruge gaveposer i stedet for papir, og jeg har derfor indført, at min forretning kun bruger gaveposer, når kunderne vil have deres varer pakket ind.

Jeg har da heller ikke hørt andet end positive ting omkring det. En af mine faste kunder fortalte mig, at hun gemmer poserne, hun får hernede fra, og bruger dem så selv som indpakning af sine gaver, hvilket har været en stor succes. Og det er jo netop sådan, jeg gerne vil have, det skal være.

De gaveposer, jeg har bag disken i min butik er ensfarvede og elegante poser, uden min butiks logo på, hvilket jeg bestemt ikke synes gør noget som helst. Nogle af mine kunder takker faktisk også nej til en få en pose, fordi de allerede har en i forvejen.